Viggo Jepsen & Søn ved murermester Finn S. Jepsen
Hos Viggo Jepsen & Søn i Ribe har vi udført solidt murerhåndværk i snart et århundrede. Vi startede dengang en murer var en murer, og vi har gennem tiden udviklet os til en moderne og alsidig murerforretning, som stadig har fokus på de klassiske håndværkerdyder.
Udfører alt fra små reparationer til store tilbygninger
Vi udfører mureropgaver for blandt andet industrien, landbruget og det offentlige samt for private kunder. Desuden har vi specialiseret os i renovering og restaurering af gamle kirker og kirkebygninger.
Mange af vores daglige opgaver består af at modernisere badeværelser, bygge garager og opføre tilbygninger. Desuden laver vi meget flise- og klinkearbejde. Klinker er populære i køkkener, entreer og fordelingsgange, men det bliver også mere og mere populært i dagligstuer, hvor der er gulvvarme.
Der er ingen mureropgaver, som er for små eller for store for os. Vi bygger gerne et stort anneks med børneværelser, men vi kommer også gerne for at lave en mindre reparation såsom en fuge i facaden eller en knækket flise på badeværelset.